Bæredygtige løsninger i byggeprojekter
Vi står som samfund midt i en gennemgribende, grøn og bæredygtig omstilling.
Byggebranchen spiller en rigtig vigtig rolle, og vi er allerede godt i gang med Den Frivillige Bæredygtighedsklasse (FBK) og andre frivillige ordninger, som for eksempel Svanemærket og DGNB.
Det er kun et spørgsmål om tid, før nogle af tiltagene bliver obligatoriske, og vi skal være konkrete. Det ser vi nu i offentligt byggeri i Københavns Kommune, og flere følger trop.
Hos Holmsgaard a/s har vi hjulpet både bygherrer, rådgivere og entreprenører med at forstå, systematisere og konkretisere arbejdet med bæredygtighed. Og vi deltager aktivt i debat og udvikling, blandt andet igennem workshops i BUILD’s arbejdsgrupper og på konferencer på begge sider af podiet.
I jagten på den bedste og mest bæredygtige løsning, melder der sig altid mange spørgsmål. Det ses i den offentlige debat, hvor der diskuteres materialer, levetider, totaløkonomi, livscyklusanalyser (LCA), drivhuspotentialer, miljøvare-deklarationer (EPD) og meget andet.
Meningerne er mange, og det er ikke så underligt, da der i bæredygtighed altid er flere sider til en sag, som alle må belyses og vægtes. Dertil kommer, at debatten nogle gange farves af partsinteresser fra bl.a. brancheorganisationer.
Her er et lille udpluk af spørgsmål, som vi kan hjælpe med at besvare
- Hvad er de samlede udledninger og ressourceforbrug for et konkret byggeri?
- Identificering af ”hotspots” i konkrete byggerier – er det fundamentet eller taget, der har størst CO2-aftryk? Og hvordan kan man systematisk arbejde med at reducere aftrykket?
- Skalmur eller skiferbeklædning – hvilke løsninger medfører det laveste CO2-aftryk?
- Betonelementer fra Jylland, eller træelementer fra Baltikum – hvordan kan vi sammenligne pærer og baner? En vægtning af transportlængde og emissioner fra materialeproduktion.
- Solceller eller ej? Vurdering af emissioner fra produktionen, kontra den ”gratis” energi, som solceller producerer.
- Overisolerer vi vores konstruktioner? En vurdering af emissioner fra produktion af isoleringsmateriale kontra sparet energi i driftsfasen.
- Skal vi anvende alternative isoleringsmaterialer, f.eks. ekspanderet genbrugsglas? Det lyder bæredygtigt, men er det så det?
- 2-lags eller 3-lags ruder? Er det ekstra materiale meromkostningen værd, både i forhold til komfort, klima, miljø og totaløkonomi?
Spørgsmålene er mange, og der er nok at tage fat på!
Vi glæder os til at hjælpe jer videre, uanset om det er som sparringspartner, konsulent eller konkrete ydelser på et konkret projekt.
Eksempel fra en af vores opgaver Boligbebyggelsen Skademosen i Roskilde indeholder 44 boliger opført i byggesystemet CLT-FLEX. Vores beregninger viser, at vi ved at erstatte beton med træ i det 4.146 m2 store byggeri har opnået en besparelse på 746 tons CO2.
Diagrammet nedenfor viser CO2-udledningen over bygningens levetid, fra produktion af byggematerialer og løbende udskiftninger til energiforbrug ved bygningsdrift og til sidst CO2-udledningen fra affaldshåndtering af byggematerialer efter nedrivning. Beregningen er baseret på CLT-byggeriet Skademosen.
|
Kontaktperson
Fagleder VVS & Energi / DGNB-konsulent