Byggeproces for ejer- og andelsboligforeninger

Tilstandsrapport
Oftest starter en renoveringssag med udarbejdelse af en tilstandsrapport med en tilhørende vedligeholdelsesplan. Rapporten giver et aktuelt overblik over ejendommens sundhedstilstand.
Rapporten er et vigtigt redskab til jer, så I kan planlægge ejendommens renoveringsprojekter. På den måde undgås pludselige og uventede udgifter, der ikke er indkalkuleret i foreningens vedligeholdelsesbudget.
Når I følger vores råd og anvisninger fra rapporten, vil jeres ejendom kunne opretholde en god og sund vedligeholdelsestand i mange år.
Generalforsamling
Vi hjælper jer med at udforme et forslag, der svarer til jeres ønsker og ejendommens behov, og som kan fremsættes på foreningens generalforsamling. Vi deltager selvfølgelig gerne på selve generalforsamlingen, hvor vi kan gennemgå forslaget og svare på de spørgsmål, der måtte være vedrørende projektet. Vi ved af erfaring, at der ofte bliver stillet byggetekniske spørgsmål, der kan være svære at svare på, hvis man ikke har den faglige viden.
Projektering
- Når et projekt er vedtaget, går vi i dialog med foreningens bestyrelse/byggeudvalg med hensyn til at afklare ønsker, behov, hensyn og krav til projektet.
- Vi udarbejder et udbudsprojekt, der danner grundlag for et ensartet tilbudsgrundlag. Vi lægger vægt på, at der vælges bæredygtige løsninger med en god totaløkonomi.
- Udbudsprojekt gennemgås med jer, inden der indhentes tilbud.
- Udbudsprojekt sendes ud til de entreprenører, der skal give tilbud på projektet.
- Vi evaluerer og vurderer de indkomne tilbud og leverer herefter vores indstilling til jer.
- Vi hjælper jer med at indgå kontrakt med entreprenøren.
Et ordentligt projektgrundlag danner basis for et godt forløb under byggeriet.
Udførelse
- Vi sørger for, at projektet gennemføres på den bedste måde, så der tages hensyn til beboernes dagligdag.
- Vi tager os af den daglige styring af byggesagen på alle niveauer.
- Vi koordinerer, holder styr på alle detaljer, afholder byggemøder med entreprenøren, fører tilsyn med arbejdet og sørger for løbende budgetkontrol.
- Vi udfører beboerorienteringer og naboorienteringer og holder jer løbende opdateret på projektet.
- Vi varetager afleveringsforretningen, dvs. entreprenørens aflevering af arbejdet. I den forbindelse sørger vi for, at eventuelle mangler registreres og der aftales en frist for afhjælpning.
- Vi varetager 1-års eftersynet
Det er vigtigt for os, at processen med renovering/ombygning af jeres ejendom bliver så gnidningsløs og enkel for jer som muligt.
Drift
Ved aflevering får I en grundig vejledning vedrørende drift og vedligehold af jeres ejendom.