• Referencer
  • Ydelser
  • Medarbejdere
  • Om Holmsgaard
  • Aktuelt
  • Jobs/Stillinger
  • Kontakt
 
  • Skip to main content
  • Skip to footer

logo
Søg

search
 
close
  • Referencer
  • Ydelser
  • Medarbejdere
  • Om Holmsgaard
  • Aktuelt
  • Jobs/Stillinger
  • Kontakt

VVS-ingeniør/-installatør, som kan jodle!

LinkedIN

OK, selv om vi har en ferielejlighed i Østrig, er det ikke et krav, at du kan jodle. Men hvis du til gengæld er en erfaren VVS-specialist, som har lyst til at arbejde med projektering og tilsyn, så er det sikkert dig, vi mangler i vores VVS-team.

 

Du kan blive fagingeniør eller projektleder - det afhænger af hvad du har lyst til og dine kvalifikationer.

 

VVS-teamet tæller 6 medarbejdere, og vi har opgaver nok til endnu en medarbejder. Opgaverne omfatter projektering og tilsyn indenfor alle VVS- og ventilations tekniske discipliner, herunder kloakanlæg, i forbindelse med nybygnings- ombygnings- og renoveringsopgaver.

 

Vi holder til i Globetrotterhuset, som ligger kun 100 meters gang fra Femøren Metro station og med gode muligheder for parkering i nærheden. I huset er der fantastiske mødefaciliteter, café og en fremragende kantine.

 

 

Kvalifikationer

Vi søger en medarbejder, som kan svare ja til det meste af følgende:

  • du er uddannet VVS-ingeniør, VVS-tekniker eller VVS-installatør
  • du har minimum 5 års erfaring med VVS-opgaver
  • du er rutineret i projektering af bygningsinstallationer
  • du taler og skriver flydende dansk
  • du rådgiver kunder, så de forstår såvel de store linjer som detaljen

 

Vi fylder ikke vores jobopslag med varm luft, og vi forventer IKKE:

  • at du er nyuddannet, har 25 års erfaring og har fået alle de børn, du måske vil have
  • at du til enhver tid prioriterer dit arbejde over dit privatliv
  • at vi skal tage dig med på en unik rejse - der må du ringe til et rejsebureau

 

 

Primære arbejdsopgaver

Du kommer til at arbejde selvstændigt med et eller flere projekter. Du tager initiativet, og du holder struktureret styr på fremdrift og opfølgninger.

 

Mere specifikt skal du varetage følgende opgaver:

  • tilstandsvurderinger og vedligeholdelsesplaner
  • projektering og VVS tekniske beregninger
  • rådgivning vedr. energiramme og lavenergibyggeri
  • udarbejdelse af udbudsmateriale
  • indhentning af tilbud
  • tilsyn med arbejdets udførelse
  • udarbejdelse af teknisk byggeregnskab
  • drifts- og vedligeholdelsesopgaver
  • …og meget mere

 

 

Vi tilbyder

Et supergodt socialt miljø med en bred sammensætning af medarbejdere - mænd/kvinder, nyuddannede/erfarne, stille/larmende etc.

 

Du bliver en del af VVS-teamet, som samarbejder om projekterne med udgangspunkt i ordentlighed, dialog og kvalitet i opgaveløsningen.

 

Du får stor indflydelse på din arbejdsdag og mulighed for at koordinere projekterne fra start til slut i samarbejde med din teamleder, dine kollegaer og vores eksterne samarbejdspartnere.

 

Du kan forvente:

  • et spændende og udviklende job med frihed under ansvar
  • mulighed for hjemmearbejde
  • behageligt kontor med hjemlig stemning
  • dygtige og engagerede kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø
  • 37 timers arbejdsuge med frokost-, frugt- og massageordning mv.
  • gode sociale arrangementer.
  • en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer

 

 

Om virksomheden

Holmsgaard a/s er et rådgivende ingeniørfirma med 33 ansatte. Vores ambition er at have tilfredse kunder, for de kommer gerne igen. Vi er altid til at stole på, og vi baserer enhver opgave på en grundig forventningsafstemning og en klar aftale.

Du kan læse mere om os på www.holmsgaard.com.

 

 

Vil du vide mere

Kontakt venligst Mette Madsen for yderligere oplysninger på telefon 2214 4434 eller mm@holmsgaard.com

 

 

Ansøgning

Du er velkommen til at sende din ansøgning og dit CV til mm@holmsgaard.com.

Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Alle ansøgninger behandles fortroligt. Fremsendte ansøgninger og CV’er opbevares i vores database, med begrænset adgang i op til 12 måneder efter modtagelsen.

Fremsendte ansøgninger og CV’er opbevares i vores database, med begrænset adgang i op til 12 måneder efter modtagelsen.

Footer

Kontakt

Holmsgaard a/s
rådgivende ingeniører
Medlem af FRI

Hedegaardsvej 88, 1. sal
DK-2300 København S
CVR-nr. 19479641

+45 32 97 01 07
mail@holmsgaard.com
www.holmsgaard.com

Om Holmsgaard

Hent HRI brochure

Social

logo her

logo her

© Copyright 2023 Holmsgaard A/S · All Rights Reserved · Website by Sandvall