Teamleder til Holmsgaards konstruktionsafdeling
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere som teamleder for konstruktionsafdelingen hos Holmsgaard a/s?
Vi tilbyder en stilling med indflydelse, ansvar og udviklingspotentiale.
Jakob, vores nuværende teamleder, mener, at tiden er inde til at overdrage stafetten. Derfor søger vi en ambitiøs konstruktionsingeniør til at overtage rollen som teamleder. Du vil få grundig oplæring og støtte fra Jakob, som fortsat vil være en del af teamet i en ny rolle.
Som teamleder vil du stå i spidsen for et team af dygtige konstruktionsingeniører og få stor indflydelse på teamets opgaver og udvikling. Du vil være ansvarlig for at uddelegere opgaver og fungere som projektleder for egne projekter.
Kvalifikationer
- Uddannet konstruktionsingeniør
- Minimum 8 års erfaring med projektering af konstruktioner
- Bred erfaring som projektleder med ansvar for egne projekter
- God tværfaglig viden
- Dygtig til samarbejde på tværs af fag og virksomheder
- Godt kendskab til byggebranchen
- Solide kommunikationsevner
- Kundevant
- Flydende i dansk, både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder
Du bliver leder for konstruktionsteamet, som arbejder med udgangspunkt i ordentlighed, dialog og kvalitet i opgaveløsningen. Du vil indgå i et tæt samarbejde med ledelsen i Holmsgaard og få mulighed for at sætte dit eget præg på virksomheden.
Ansættelsesvilkår og arbejdstid aftales med udgangspunkt i dine ønsker. Vi tilbyder som udgangspunkt en jobløn.
Du kan forvente:
- Et spændende og udviklende job
- En attraktiv lønpakke
- En fleksibel arbejdsplads
- En ledelse, der bakker dig op 100 %
- Dygtige, engagerede medarbejdere og et uformelt arbejdsmiljø
- Frokost-, frugt- og massageordning mv.
Om Holmsgaard a/s rådgivende ingeniører
Holmsgaard a/s er et rådgivende ingeniørfirma med 30 ansatte. Vi har et dejligt, lyst kontor i Globetrotterhuset, som ligger kun 100 meter fra Femøren Metro station og med gode parkeringsmuligheder. I huset er der fantastiske mødefaciliteter, café og en fremragende kantine (Meyers).
Fagligheden er i top, og vi har stor variation i opgaverne, da vi arbejder med renovering, ombygning og nybyggeri.
Vi er ikke tilhængere af arbejde i weekender og om aftenen. Derfor gør vi meget ud af at planlægge opgaverne, så deadlines kan nås uden panik. Vi mener det, når vi siger, at god planlægning er afgørende for gode projekter, tilfredse kunder og ikke mindst tilfredse medarbejdere.
Hos Holmsgaard a/s har vi et godt socialt miljø og en bred sammensætning af medarbejdere. Vi styrker sammenholdet med aktiviteter som løbehold, månedlig fredagsbar, sommerfest mv.
Du kan læse mere om os på www.holmsgaard.com
Vil du vide mere?
Kontakt venligst direktør og partner Peter Hesdorf for yderligere oplysninger på telefon 2283 9296.
Ansøgning
Benyt gerne 'Easy Apply' i toppen af dette jobopslag.
Du er også velkommen til at sende dit CV til ph@holmsgaard.com.
Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Fremsendte ansøgninger og CV’er opbevares i vores database, med begrænset adgang i op til 6 måneder efter modtagelsen.