
Velkommen til Holmsgaard a/s
Installationsteamet styrkes med endnu en fagligt kompetent medarbejder. Seneste skud på stammen er VVS-ingeniør Nicholas Borch Serritslev, som har 7 års erfaring fra rådgiverbranchen.
Dimensionering og projektering af installationer indenfor VVS samt indeklimavurdering og energiberegninger er nogle af de kompetencer, som Nicholas besidder.
Hos Holmsgaard vil Nicholas’ primære opgave være projektering af tekniske installationer, fagtilsyn og energirådgivning.
Vi er glade for at have fået Nicholas med på holdet og byder ham varmt velkommen.